*Mental styrketræning

Jeanne Christoffersen

Tirsdage kl. 12.25 – 14.05 (I ulige uger)

På dette hold ”styrketræner” vi med hjernen og arbejder med mestring af eget liv. Vi kender allesammen til, at dét, som vi fokuserer på, kommer til at fylde mere. Det er desværre ofte sådan, at dét, der kommer til at fylde, er dét, der stresser os. Til mental styrketræning prøver vi at fokusere på det, der kan styrke og hjælpe os, herunder ro og en god attitude over for udfordringer. Vi arbejder på holdet med metoder fra mindfulness og mestringsstrategi.

På kurset vil vi bruge øvelser som bodyscan og åndedrætsøvelser. Derudover arbejder vi med at sætte ord på de ting, der frustrerer os. Vi forsøger at belyse vores udfordringer fra et konstruktivt perspektiv, så de ikke tager magten fra os. Målet med kurset er at få nogle gode redskaber til at håndtere hverdagen i en omskiftelig tid.